Fundamental

DRIK DEN AMERIKANSKE BOURBON

Vis en skotte en flaske japansk whisky – og han vil ryste på hovedet. Ligegyldigt hvor god den japanske whisky måtte være, så vil det være en fornærmelse af den nationale stolthed. Det er netop denne hovedrysten, den amerikanske kongres ville undgå i 1964, da de med stor fremsynethed kunne erklære, at bourbon kun kunne blive kaldt bourbon, hvis den var produceret i Amerika. Den eneste nation, der muligvis ville kunne have haft en indvending, var franskmændene, idet navnet oprindeligt henviser til den franske kongefamilie.

Bourbon er selvfølgelig en whisky, men det er ikke alle whiskyer, der er bourbon, ynder producenterne at sige. Ud over at skulle være blevet produceret i USA skal mindst 51 % (men ikke mere end 79 %) være gæret kornmæsk. Den skal ligeledes have ligget mindst to år i rengjorte, men nye egefade. Traditionen siger, at den bør komme fra Kentucky, hvor kalkstensvandet menes at give bourbonen sin særegenhed – det samme vand, som forresten gør Kentucky-væddeløbshestenes knogler så stærke. Mens den meste bourbon kommer fra Kentucky, produceres der også en del på mindre romantiske steder såsom New Jersey (hvor vandet indeholder flere gangstere end kalk).

Men der en ting mere, der gør bourbonen så speciel. En god tår skal drikkes i ro og mag. Glem alt om at kyle den ned i et shotsglas og den oppiskede stemning – lad cowboyerne om det. En god bourbon skal behandles som det at nippe til en whisky. Hæld tre fingre op i et glas. Der skal ikke andet i glasset! Og glem alt om is! (Hvis du vil have en kold drink, så åbn køleskabet.) Drik din bourbon langsomt og ved værelsestemperatur. Det er den eneste måde, du kan få hele smagen og aromaen ud af den. For at sige det på en anden måde: Hvis de ville have haft dig til at drikke den med cola, havde de puttet cola ned i fadet.

Hvis bourbonen drikkes på den rigtige måde, er det en klar nydelse. Men den næstbedste ting ved det er at sige ordet. Lad os se det i øjnene. Det at gå op til en bar, se bartenderen i øjnene og bede om en Sex on the Beach eller en Pink Ribbon giver bare ikke den samme følelse, vel?